Sådan siger Venstres Karsten Nonbo, som er formand for Folketingets forsvarsudvalg.
- Nu er der mulighed for, at man eventuelt kan få nogen frikendt. Det er mit indtryk, at nogle enkelte er dømt ved en folkedomstol i denne sag. Nu kommer det til at foregå juridisk og lidt mere retfærdigt, siger han.
Undersøgelsen skal afdække, om forsvaret bevidst underdrev antallet af irakiske fanger i danske soldaters varetægt, så forsvarsministrene Søren Gade (V) og Gitte Lillelund Bech (V) fejlinformerede Folketinget.
"Folkedomstolen" forklarer ifølge Karsten Nonbo, hvorfor Poul Kiærskou ikke blev dansk forsvarschef. Han er Danmarks repræsentant i Natos militærkomité og tredjehøjest i den militære rangfølge.
- Poul Kiærskou blev måske forbigået, fordi han blev ramt på et tidspunkt, hvor han måske skulle have været forsvarschef, siger Karsten Nonbo.
Ud over generalløjtnant Poul Kiærskou omfatter sagen chefen for Flyvertaktisk Kommando, generalmajor Henrik Røboe Dam og oberstløjtnant Hans Henrik Møller.
Karsten Nonbo vil ikke kommentere, at forsvaret i 2011 fandt et "papkassenotat". Det handler om, at Poul Kiærskou i 2007 afviste sit sekretariats forslag om at nævne, at 500 irakere - ikke 195 - var taget til fange af danske soldater.
- Jeg ved ikke, hvad der reelt er sket. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over, siger Karsten Nonbo.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde