Der skal bruges 100 millioner norske kroner - knap 100 millioner danske kroner - til at forske i, hvordan klimaforandringerne påvirker miljøet i Arktis. Universitetet i Svalbard nord for Norge deltager i to forskningsprojekter, som indgår i det såkaldte nordiske Topforskningsinitiativ.
På Svalbard har Nordisk Råds udvalg for miljø og naturressourcer besøgt forskellige forskningsinstitutioner og set på de nye forskningsprojekter. Politikerne er bekymret for det sårbare miljø, når det bliver varmere, så der sejler endnu flere krydstogtsskibe, mens man efterforsker olie og gas endnu længere mod nord.
- Ulykken i den mexicanske golf har vist os, hvor uhyre sårbart vores havmiljø er. Vi skal sikre os, at noget lignende aldrig kommer til at ske i vore farvande, siger Ann-Kristine Johansson, som er formand for Nordisk Råds udvalg for miljø og naturressourcer.
Hun er socialdemokratisk medlem af den svenske Riksdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker