De nordiske eliteuddannelse i Nordic Master Program (NMP) skal stille større krav til de studerende samt beskære antallet af programmer.
Det anbefaler en rapport, som vurderer, at programmerne bør præges af originalitet og samarbejde med erhvervslivet.
NMP omfatter seks programmer: 1) Viking- og middelalderstudier, 2) Fødevareproduktion i havet, 3) Danseuddannelse som kunstnerisk praksis og forskning, 4) Miljøteknologi som eNviro5Tech, 5) Bæredygtige byforandringer og 6) Biodiversitet og systematik.
De seks masterprogrammer omfatter 40 institutter på 20 universiteter og samordnes af Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Chalmers Tekniske Universitet i Gøteborg, Teaterskolen i Danmark, Islands Universitet og Gøteborg Universitet.
DTU samordner programmet eNviro5Tech med fire andre universiteter, blandt andet Norges Teknisk-naturvidenskabelige Universitet. Her anbefaler rektor Torbjørn Digernes, at NMP bør fortsætte og kan blive et varemærke for nordisk uddannelseskvalitet.
- Støtten fra programmet har givet os værdifuld motivation og tyngde i udviklingen af vore fælles programmer indenfor vedvarende energi, marin (hav) teknologi, miljøteknologi og bæredygtig byudvikling, siger Torbjørn Digernes.
NMP udgør en del af globaliseringsprojektet "Fremme af højere uddannelser i Norden". Det hænger sammen med de nordiske statsministres ønske om at skabe øget samarbejde mellem de højere læreanstalter i Norden.
NMP har skabt 16 masterprogrammer samt gjort etablerede masterprogrammer grænseoverskridende på tværs af de nordiske lande. Nordisk Ministerråd vil søge at fremme samarbejdet mellem højere læreanstalter i Norden.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde