Nordiske ledere støtter sanktioner mod Rusland
Den svenske statsminister Stefan Löfven, den finske statsminister Juha Sipilä, statsminister Lars Løkke Rasmussen, den norske statsminister Erna Solberg og den islandske socialminister Eygló Harðardóttir blev fotograferet i Statsministeriet ved Nordisk Råds 68. session i København. Nu har de mødtes i Bergen, hvor Island var repræsenteret af statsminister Bjarni Bendiktsson. Foto: /ritzau/Khan Tariq Mikkel
/ritzau/Khan Tariq Mikkel
Ekstremister blev drøftet ved de fem nordiske statsministres møde i Bergen, hvor Rusland også var et tema.
Terrorisme, forholdet til Rusland og klima.
Det har de fem nordiske statsministre især drøftet ved deres møde i Bergen. Mødet holdes årligt på skift i det land, som er formand for Nordisk Ministerråd. I år er det Norge, og Sverige er formand i 2018.
I mødet deltager Islands Bjarni Benediktsson, Sveriges Stefan Löfven, Finlands Juha Sipilä, Danmarks Lars Løkke Rasmussen og Norges Erna Solberg.
- Vi har drøftet kampen mod ekstremisme efter det forfærdelige angreb i Manchester forrige uge. Der har også i år været angreb i Stockholm, ligesom Norge og Danmark har været udsat, siger Lars Løkke Rasmussen.
- Vi må være stærke og forenede i svaret på den ekstremistiske trussel. Det gælder også kampen mod Islamisk Stat, siger Lars Løkke Rasmussen.
- Vi har også drøftet Rusland. Jeg er glad for, at der er nordisk enighed om forholdet til vor russiske nabo. Jeg er glad for, at Norge og Island støtter EU's sanktioner, siger Lars Løkke Rasmussen.
EU har lige forlænget sanktionerne, som blev indført efter Ruslands anneksion af Krim-halvøen og støtte til russisk-sindede oprørere i det østlige Ukraine.
- Vi har også drøftet klima og fremtiden i EU efter brexit. Brexit påvirker alle vore nordiske lande. Det er afgørende at bevare enigheden mellem de 27 EU-lande. Vi er alle enige i at bevare et indre marked, siger Lars Løkke Rasmussen
Den svenske statsminister, Stefan Löfven vil også ved at bevare et godt forhold til Storbritannien. Desuden skal vi fortsætte dialogen med Rusland trods sanktionerne, mener han.
- Vi håber på en god begyndelse af forhandlingerne med Storbritannien om brexit, siger Stefan Löfven.
- Vi er enige i, at sanktionerne mod Rusland bør bestå. Men vi skal bevare dialogen og tale med Rusland.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde