Knap et døgn er gået, siden Jakob Axel Nielsen meldte sit exit fra landspolitik ud, før de nordjyske konservative nu bejler til ham.
De vil have ham til at tage kampen op mod Aalborgs nuværende borgmester, Henning G. Jensen (Soc.dem.).
- Jeg tror godt, at Jakob kunne finde på at stille op til byrådet og blive en fremtidig borgmester i Aalborg, siger Knud Kristensen, der er konservativ borgmester i Vesthimmerlands Kommune og tidligere folketingskollega med Jakob Axel Nielsen.
Og den tanke nyder stor opbakning hos de konservatives formand i Aalborg, Claus Bakkeløkken Bunk.
- Det er klart, at vi skal have fundet et solidt alternativ fra den borgerlige side, til den siddende borgmester. Det har Aalborg brug for og jeg er helt enig med Knud Kristensen. Jakob Axel Nielsen er et fantastisk godt bud, siger han til tv2nord.dk.
Jakob Axel Nielsen selv har ikke svaret offentligt på bejleriet, men har selv givet udtryk for, at han går efter at komme tilbage i det private erhvervsliv.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker