Nordkoreansk ambassadør står skoleret i Udenrigsministeriet
En nordkoreansk ambassadør mødte mandag stor kritik under et møde med udenrigsministeriets direktør for udenrigspolitik, der udtalte sig på vegne af regeringen. Det var blandt andet store fordømmelser af den seneste nordkoreanske atomprøvesprængning, som ambassadøren lyttede til. Foto: /ritzau/AP/Unknown/arkiv
/ritzau/AP/Unknown/arkiv
Udenrigsministeriet fordømte mandag Nordkoreas atomsprængning under et møde med nordkoreansk ambassadør.
Den nordkoreanske ambassadør i Sverige, Kang Yong Dok, var mandag indkaldt til møde med udenrigsministeriet på grund af Nordkoreas atomprogram og missilaffyringer.
Det fremgår af Udenrigsministeriets hjemmeside.
På mødet skulle ambassadøren lægge ører til en del kritik fra dansk side.
Den danske direktør for udenrigspolitik, Jonas Bering Liisberg, skulle på vegne af regeringen have fordømt Nordkoreas seneste atomprøvesprængning på det stærkeste.
Han har også fordømt, at landet har fortsat sit atom- og ballistiske missilprogram.
Det udgør en alvorlig trussel mod regional og global fred og sikkerhed, skriver Udenrigsministeriet på sin hjemmeside.
Ifølge ministeriet lever Nordkorea ikke op til sine internationale forpligtelser, og de overtræder flere resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd.
Ved mødet opfordrede Jonas Bering Liisberg Nordkorea til straks at opgive sine atom- og ballistiske missilaktiviteter for i stedet at deltage i en "troværdig og meningsfuld dialog med det internationale samfund".
Direktøren har over for den nordkoreanske ambassadør understreget, at Danmark gennem EU aktivt støtter implementeringen af FNs sanktioner mod Nordkorea samt EUs supplerende restriktive tiltag mod landet.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker