Norge og Sverige går i rette med Udlændingestyrelsen

De norske og svenske myndigheder går nu i rette med oplysninger i den redegørelse, som den danske udlændingestyrelse onsdag afleverede til justitsminister Mette Frederiksen (S).

I redegørelsen - den anden af i alt to i denne uge - beskriver Udlændingestyrelsen, hvordan den omstridte Eritrea-rapport er bygget op, nemlig ved en cirka 20 sider lang egentlig rapport samt et stort bilagsværk med udpenslede citater.

Om opbygningen skriver styrelsen blandt andet:

"I rapporten om Eritrea er de enkelte kilders udsagn gengivet i sin fulde længde i Annex A, og rapporten indeholder herudover en sammenfatning af kildernes udsagn".

Og videre:

"Dette format ses i øvrigt også anvendt i fact finding rapporter, der udgives af lande-dokumentationskontorer i bl.a. Norge, Sverige, Schweiz og Finland".

Ritzau har bedt Landinfo, der udarbejder landerapporter for de norske udlændingemyndigheder, forholde sig til oplysningerne i redegørelsen og spurgt, om det er korrekt, at man i Norge bruger den opbygning, som altså var modellen bag Eritrea-rapporten.

- Jeg kan ganske kort besvare spørgsmålet med "nej", skriver leder af Landinfo Jörg Lange i en mail til Ritzau.

- I tillæg til det kan jeg oplyse, at vi analyserer kildernes udsagn grundigt, og at vi sætter dem i sammenhæng, før vi formidler det, som vi anser for god fact finding til vores brugere, skriver han.

Heller ikke hos den svenske myndighed på området, Migrationsverket, vil man stille sig bag Udlændingestyrelsens format:

- Migrationsverket bruger ikke (metoden, red.) at lægge kilders udsagn i et bilag eller i et annex, siger Anders Rydén, der er landeanalytiker i Migrationsverket.

Trods kritikken af Eritrea-rapporten fastslår Udlændingestyrelsen, at man også fremover vil bruge det format, der lå bag rapporten - en opbygning, man ikke hidtil har brugt.

Kontorchef i Udlændingestyrelsen Jakob Dam Glynstrup siger i en skriftlig kommentar:

- Vi har i den supplerende redegørelse præcist forklaret, at vi har valgt et nyt format med en mere overskuelig fremstilling af kildernes udsagn. Dette format ses også anvendt i andre landes rapporter, siger Jakob Dam Glynstrup.

Når det gælder selve metoden for indsamling af oplysninger følger Udlændingestyrelsen ifølge Jakob Dam Glynstrup ligesom Migrationsverket principperne i EU's fælles retningslinjer for fact finding rapporter:

- Udlændingestyrelsen har været med til at udvikle "EU Common Guidelines on (Joint) Fact Finding Missions og EASO Country of Origin Information report methodology", vi har i mange år været i front i EU på det felt, og vi følger principperne i de guidelines, siger han.