De danske fiskere må næste år hive 25 procent færre torsk i land i Kattegat sammenlignet med 2009. Til gengæld kan de roligt fange 17 procent mere af den populære fisk i Skagerrak og Nordsøen.
Det er de europæiske fiskeriministre nået til enighed om efter langstrakte forhandlinger i Bruxelles. Men der er udelukkende tale om midlertidige fiskekvoter, for en strid mellem EU og Norge om fangst af makreller står i vejen for en endelig aftale.
- Det er svært at forholde sig til de tal, der er kommet frem, fordi vi endnu ikke kender de endelige resultater af forhandlingerne med Norge, siger formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen.
EU måtte i sidste uge opgive at få en aftale i stand med Norge, der ikke er medlem af unionen. Nordmændene er utilfredse med de mængder af makrel og blåhvilling, som EU er villig til at afgive i EU-farvand. Det betyder omvendt, at danske fiskere må fange færre fisk i norsk farvand.
Den manglende endelige aftale bekymrer dog ikke Fødevareministeriets chefforhandler Ole Poulsen.
- Det er ikke første gang, Norge blokerer. Vi forventer, at der bliver indgået en aftale med nordmændene i januar, og så kan vi komme videre med de europæiske forhandlinger, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet