Nu er skattereformen vedtaget

Reformen letter skatten på arbejde med lidt over 14 milliarder kroner frem mod 2022. Blandt andet bliver grænsen for, hvornår man skal betale topskat, hævet til 467.000 kroner, når reformen er fuldt indfaset i 2022.

Men der er også nogle, der kommer til at betale, og det er blandt andet folk på overførselsindkomster. Pensioner, kontanthjælp og lignende ydelser bliver nemlig fremover kun reguleret med prisudviklingen og ikke som nu med lønudviklingen.

Samlet set gør det reformen så uspiselig for SF'eren Özlem Cekic, at hun torsdag trodsede sit partis ledelse og stemte imod store dele af skattereformen.

Den beslutning har kostet hende samtlige ordførerskaber. Men forud for afstemningen erklærede hun, at hun ikke fortryder.

- Overhovedet ikke. Jeg er simpelthen så afklaret med, at det her rent ideologisk er det rigtige at gøre. Jeg stemmer SF'sk i dag, sagde hun til Ritzau.

- Jeg har jo været imod aftalen, der tager fra overførslerne og giver til topskatten, og den del af det vil jeg også komme til at stemme imod, siger hun.

Aftalen øger ifølge Finansministeriets beregninger uligheden i samfundet en smule.

Dansk Folkeparti og Enhedslisten stemte ligesom Özlem Cekic imod de dele af reformen, der giver topskattelettelser og ændrer reguleringen af overførselsindkomsterne.

Liberal Alliance stemte, trods partiets generelle ønske om at sænke skatten, blankt til forslaget om at hæve topskattegrænsen.

Det skyldes, at forslaget var kædet sammen med en nedtrapning af børnechecken for de rigeste, forklarede partiets skatteordfører, Ole Birk Olesen.

- Vi stemmer ikke imod, fordi vi støtter, at man letter personskatterne, men vi stemmer ikke for det, fordi vi er imod, at man indkomstregulerer børnechecken, forklarede Ole Birk Olesen under debatten.

/ritzau/