Nu igen: Anholdelse ved Thorning-tale i Aalborg
Foto: Henning Bagger /Scanpix
Henning Bagger /Scanpix
Nordjyllands Politi har anholdt en person i forbindelse med statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) 1. maj tale i Kildeparken i Aalborg. Det bekræfter Nordjyllands Politi over for Ritzau.
Ifølge Nordjyllands Politi er der tale om en beruset mand, som hoppede over det hegn, der adskilte statsministeren fra tilhørerne.
Manden er blevet anbragt i detentionen og vil blive sigtet efter ordensbekendtgørelsen, hvilket resulterer i en bøde.
Anholdelsen er den fjerde i løbet af onsdagen i forbindelse med statsministerens taler i provinsen.
Først blev en person anholdt efter Thornings tale på Tangkrogen i Aarhus. Den anholdte er sigtet for vold mod en offentlig person, efter at han angiveligt beskød Helle Thorning-Schmidt med en vandpistol.
Senere onsdag eftermiddag blev to personer anholdt, da statsministeren holdt tale i Randers.
Den ene anholdte forsøgte at ramme Thorning med en tomat, og han er også sigtet efter paragraffen om vold mod en offentlig person.
Den anden anholdte trak bukserne ned foran statsministeren og vil formentlig blive sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker