Nu skal danskerne stemme om retsforbeholdet

Regeringen har indgået en aftale med Venstre, SF og Konservative om det danske EU-forbehold på retsområdet.

Aftalen betyder, at danskerne skal til stemmeurnerne for at forholde sig til retsforbeholdet senest ved udgangen af marts 2016, oplyser statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

De såkaldte ja-parter ønsker at udskifte retsforbeholdet, der i dag holder os uden for store dele af EU's fælles retspolitik, med en såkaldt tilvalgsmodel.

Siger danskerne ja til det, vil det betyde, at vi også fremover kan deltage i politisamarbejdet Europol.

En tilvalgsmodel betyder samtidig, at at Danmark fortsat skal stå uden for en fælleseuropæisk flygtninge- og asylpolitik.

Retsforbeholdet er et af i alt fire forbehold, der udspringer af den danske folkeafstemning 2. juni 1992, da 50,7 procent af de danske vælgere stemte nej til Maastricht-traktaten, mens 49,3 procent stemte ja.

Forbeholdene blev politikernes fortolkning af dette nej, så Danmark alligevel kunne tilslutte sig en lang række af de emner, der indgik i den afviste traktat.

I 1993 blev de fire undtagelser accepteret af de øvrige EU-lande og godkendt ved en ny folkeafstemning i Danmark.

De fire forbehold handlede om, at danskerne vil have kroner som betalingsmiddel, ikke euro, at danske soldater ikke deltager i militæraktioner, som er ledet af EU, at Danmark kun deltager i visse dele af EU's politi- og retssamarbejde, samt at danskere ikke skal være EU-statsborgere.

Det sidste forbehold om unionsborgerskab har i dag ingen reel betydning. Som EU-samarbejdet har udviklet sig, er der ikke noget egentligt unionsborgerskab for hverken danskere eller indbyggere i andre EU-lande.