Den danske regering fik onsdag Folketingets velsignelse til en ny strategi i Libyen - en strategi, der går efter at få landets leder, Muammar Gaddafi, vippet af pinden.
- Vi ønsker, at få Gaddafi til at gå af, og det vil vi over de kommende tre måneder arbejde meget målrettet på, siger udenrigsminister Lene Espersen (K).
- Vi skal også understøtte de demokratiske kræfter i Libyen. Den strategi er nu på plads og vedtaget, og det er meget vigtigt, lød det fra udenrigsministeren efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn.
Pointeringen af, at man fra dansk side udtrykkeligt ønsker Gaddafis afgang, er en skærpelse af retorikken. Faktisk har flere partier tidligere stået fast på, at man ikke bør blande sig i, hvem der leder landet.
Enhedslisten, der hurtigt trak sin støtte til missionen tilbage, mener, at Danmark med den nye strategi forbryder sig mod FN-mandatet til indsatsen i Libyen.
- Nu skal de danske fly hjem. Målet har aldrig været et regimeskifte, for det går videre end FN, siger partiets forsvarsordfører, Frank Aaen.
Forud for den danske krigsindsats i Libyen afviste udenrigsministeren at kræve Gaddafis afgang.
Det skete med henvisning til, at "det kan blive misbrugt til at give det indtryk, at det er Vesten, der stod bag oprøret". Siden har blandt andre Den Arabiske Liga sagt god for krigen mod Gaddafis hær.
Også Socialdemokraterne gav onsdag grønt lys til regeringens tremåneders strategi.
- Som jeg ser det, så vil man nu prøve at få kontakt med folk i Libyen, der kan forklare folkene omkrig Gaddafi, at der ikke er nogen fremtid med ham ved roret, og det bakker vi op om, siger forhenværende udenrigsminister Mogens Lykketoft (S).
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde