Regeringen har offentliggjort en embedsmandsrapport om optjening af retten til velfærdsydelser, når udlændinge kommer til Danmark.
Imidlertid indeholder rapporten ikke konkrete forslag, men peger på en række forhindringer for flere krav om optjening
Kristendemokraten Per Ørum Jørgensen, som er med i aftalen om at lave rapporten, efterlyser noget konkret og peger på uenighed mellem regeringspartierne, Venstre og De Konservative.
- Det er tydeligt for enhver, at regeringen ikke er helt på plads med, hvad Venstre og De Konservative er enige om, siger han.
I Dansk Folkeparti, som også er med i aftalen om rapporten, forventer Peter Skaarup, at regeringen møder med en fælles holdning.
- Vi kan blive rendt over ende i forhold til sociale ydelser, siger han.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) siger i en pressemeddelelse, at udlændinge i dag kan komme til Danmark og omgående "nyde godt af stort set alle vores velfærdsydelser - uden at der stilles krav om, at man også bidrager til fællesskabet."
Ifølge den over 500 sider lange rapport er der en række problemer med at stramme kravene til modtagere af velfærd.
Virksomhederne kan få mindre lyst til at ansætte udenlandsk arbejdskraft, hvis de for eksempel kommer til at hænge på regningen, når de ansatte bliver syge.
Det kan blive sværere at få de kloge hoveder til Danmark, hvis de skal betale velfærden selv.
Det kan også blive sværere at få integreret familiesammenførte indvandrere på arbejdsmarkedet, hvis flere udgifter til velfærd lægges over på arbejdsgiverne.
Endelig kan optjeningsprincipper medføre rigtigt meget administration og utilsigtet ramme danskere, som vender hjem efter lang tids udstationering.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker