Ny A-kandidat fundet

Foto: Bo Abildgaard er blevet valgt til Socialdemokraternes spidskandidat i Guldborgsund Kommune.

Bo Abildgaard blev ny spidskandidat for socialdemoraterne i Guldborgsund.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den 47-årige Bo Abildgaard fra Sydfalster blev onsdag klokken 17 valgt til ny spidskandidat for socialdemokraterne i Guldborgsund Kommune.

Det skete efter en skriftlig urafstemning mellem partiets 752 medlemmer i kommunen, hvor modkandidaten var den 54-årige Ole Bronné Sørensen fra Stubbekøbing.

Bo Abildgaard fik 290 stemmer mod Ole Bronnés 244. Der var 8 blanke eller ugyldige stemmer, og stemmeprocenten blev 72,2.