Ny aftale skal sikre bedre arbejdsmiljø
Regeringen er enige med V, K og DF om en lang række nye tiltag på arbejdsmiljøområdet.
Flere kontrolbesøg på virksomheder med kendte arbejdsmiljøproblemer og større bøder, når loven overtrædes.
Det er to af i alt 15 punkter i en ny aftale, som regeringen torsdag middag har indgået med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.
Fremover skal en større del af Arbejdstilsynets kontrolbesøg være såkaldte "risikobaserede tilsyn", som foretages på virksomheder, som tidligere har fået konstateret problemer med arbejdsmiljøet.
I dag er kontrolbesøgene nogenlunde ligeligt fordelt mellem risikobaserede tilsyn og tilfældig stikprøvekontrol, men fremover vil 80 procent af besøgene være risikobaserede.
- Man skal ikke blive syg af at gå på arbejde, siger beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S).
- Arbejdsmarkedets parter er gået seriøst ind i det her, og de er kommet med deres input. Der bliver mere fokus på de områder, hvor der er noget at komme efter, og hvor der er reelle problemer, og det tror jeg, man kommer til at mærke i hverdagen, siger han.
Samtidig bliver der mulighed for at udstede større bøder til de virksomheder, der overtræder arbejdsmiljølovgivningen. Og det glæder Venstre:
- Hvis man kvajer sig og konkurrerer på arbejdsmiljøet, så skal man også have et båt i næsen, så det kan mærkes, siger partiets medlem af beskæftigelsesudvalget, Peter Juel Jensen.
- Der er ingen tvivl om, at det her er en god aftale for alle på det danske arbejdsmarked. Og jeg er glad for, at vi med aftalen sidestiller kravene til arbejdsmiljøet for danske og udenlandske virksomheder, siger han.
Som led i aftalen skal nystartede virksomheder også have tidligere tilsyn. Det sker ved at ophæve den tidligere fredningsperiode for tilsyn på to år efter virksomhedens opstart.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie