Den næste chef for det danske forsvar skal være en person uden forbindelse til sagen omkring Jægerbogen, som foreløbnig har kostet en fire højtstående militærfolk karrieren.
Det skriver Berlingske Tidende på baggrund af vurderinger fra flere kilder med kendskab til den forestående jagt på en afløser for admiral Tim Sloth Jørgensen.
Kravet om, at afløseren for Tim Sloth Jørgensen skal være uden mistanke for at have del i et eller anden form for komplot, udelukker efter al sandsynlighed Forsvarskommandoens nummer to, generalløjtnant Bjørn Bisserup, der er chef for forsvarsstaben og dermed nærmeste chef for den suspenderede Lars Sønderskov.
Foreløbig fortsætter Bjørn Bisserup dog som fungerende forsvarschef, sådan som han tidligere har gjort, når forsvarschefen har været på rejse i udlandet.
Blandt de andre mulige emner på en ny forsvarschef nævner Berlingske Tidende generalløjtnant Per Ludvigsen, der er chef for Forsvarets Materieltjeneste. Han har gjort karriere i forsvaret og vurderes til at være en mulig, omend ikke det mest sandsynlige valg som ny forsvarschef.
Kontreadmiral Nils Wang, chef for Søværnets Operative Kommando er også blandt kandidaterne. Han beskrives som en dynamisk og idérig chef for Søværnet. Hans kandidatur svækkes dog af, at nogle mener, at han er lidt for politisk aktiv. Hans omdømme blev sidste sommer plettet af en sag om repræsentation og flyrejser.
Endelig nævnes generalmajor Niels Bundsgaard, der er chef for Hærens Operative Kommando som et sandsynligt bud på en ny forsvarschef. Han stod i spidsen for den første bataljon i Irak, og har som chef for hæren chef styr på vigtige job. Han betegnes som uplettet.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet