Ny kandidat til borgmesterpost i spil

Knap har Stig Vestergaard meddelt sin partigruppe og kredsbestyrelse, at han ikke genopstiller, før de mulige kandidater er begyndt at melde sig.

Første mand i spil er Holger Rasmussen.
- Vi har brug for én, som kan forene partiet og byrådet, som Stig har gjort det. Jeg har peget på en kandidat i byrådsgruppen, og det er Holger Rasmussen, lyder det fra gruppeformand Gert Mortensen.

Ifølge Folketidendes oplysninger bakker ni ud af elleve i gruppen op om Holger Rasmussens kandidatur, og Holger Rasmussen selv bekræfter.
- Ja, jeg stiller op til at blive Socialdemokraternes borgmesterkandidat. Jeg er blevet spurgt, og har sagt ja, siger Holger Rasmussen, der mener, at han kan blive en forenende kraft i partiet.

Offentliggjort Sidst opdateret