Ny lov vil stoppe overvågning af byrådsmedlemmers mail
Med et nyt lovforslag ønsker regeringen at sikre, at folkevalgte kan holde skreven kommunikation fortrolig.
Det skal ikke være muligt at overvåge byråds- og regionsmedlemmers interne kommunikation.
Det mener regeringen, der onsdag fremsætter et lovforslag, der skal forhindre, at en kommune, en region eller andre folkevalgte i nogle situationer har ret til at gå ind i folkevalgtes mail eller sms'er.
Lovforslaget fremsættes onsdag, og stilles efter der har været eksempler på, at byrådsmedlemmer er blevet overvåget.
Det oplyser økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA).
- Vi har set, at borgmestre har bedt en ansat om at gennemgå byrådsmedlemmers mail uden at have spurgt om lov. Det er endda sket, hvor medlemmet har været imod. Det vil vi nu forbyde.
- I dag kan lokalt folkevalgte risikere at blive kigget over skulderen, når de overvejer et nyt politisk tiltag, eller når de forsøger at samle flertal for et forslag. Det er uholdbart, når vi ellers har et velfungerende demokrati i Danmark, siger ministeren.
Med lovforslaget bliver der lavet en undtagelse fra reglerne i persondataloven for de mails og sms-beskeder, som byråds- eller regionsrådsmedlemmer sender fra en mail eller en mobil, som kommunen eller regionen har stillet til rådighed.
De vil fremover ikke være omfattet af den adgang til at gennemgå oplysninger, som en dataansvarlig, det vil her sige kommunen eller regionen, ellers kan have i medfør af persondataloven.
Det er planen, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2018.
Der vil efter årsskiftet blive taget højde for, at persondataloven er foreslået ophævet som en følge af det netop fremsatte forslag til databeskyttelseslov.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned