Ny milliardaftale om kollektiv trafik og cykelstier
Der er indgået en aftale mellem regeringen, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti om udmøntningen af en milliard kroner til at forbedre den kollektive trafik.
Det bekræfter Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested, overfor Ritzau.
Med aftalen bliver der blandt andet reserveret 263 millioner kroner til en ny metro til Sydhavnen, ligesom der bliver afsat 227 millioner ekstra til etableringen af en letbane i Aarhus.
Der er også store millionbeløb til forbedringer af bustrafikken i hovedstadsområdet, etableringen af flere supercykelstier i Danmark og et analysearbejde af et nyt sammenhængende letbanenet i Storkøbenhavn.
- Jeg er især glad for, at vi nu får sat en proces med letbaner i hovedstaden på skinner. Det vil gøre det lettere og hurtigere for københavnerne og pendlere at komme til og fra arbejde og dermed skabe mindre trængsel og mindre luftforurening i København, siger Henning Hyllested om den nye aftale.
Den såkaldte trafikmilliard til billigere og bedre kollektiv trafik blev til i kølvandet på regeringens beslutning om at droppe en betalingsring i hovedstaden.
I stedet indgik man en aftale om at hæve bilbeskatningen med én milliard om året, som skulle gå til den kollektive trafik.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker