Ny minister skal forklare for få hænder til nyfødte
For få hænder på fødegangene og for stramme økonomiske rammer har fået klinikchef på Riget til at sige op.
Der er alt for få hænder og for lidt tid til de fødende landet over, og derfor kalder Socialdemokratiet og SF sundhedsminister Ellen Thrane Nørby (V) i samråd.
Sagen er blevet aktuel, fordi klinikchef Morten Hedegaard forlader Rigshospitalet i protest, efter at han i 14 år har stået i spidsen for en af landets største fødeafdelinger.
Og det vækker opsigt på Christiansborg.
- Jeg håber. at ministeren er enig med mig i, at vi skal have rettet op på forholdene, og vi bliver nødt til at prioritere ressourcer direkte til hænder til afdelingerne, siger SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann.
Den udmelding er sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) enig i.
- Venstre og sundhedsministeren bærer et meget stort ansvar helt konkret i forhold til fødegangene. Venstre fjernede de penge, der var sat af i finansloven, da vi havde en rød regering.
- De var særligt øremærket landets fødegange, fordi vi havde lyttet til, at de ikke kunne leve op til Sundhedsstyrelsens svangreanbefalinger, siger han.
SR-regeringen samt SF og Enhedslisten tilførte fødeområdet 260 millioner kroner over en årrække i finansloven 2015.
En del af midlerne blev dog beskåret af Venstre på finansloven sidste år.
Klinikchef Morten Hedegaard har blandt andet været fødselslæge ved kronprinsesse Marys og prinsesse Maries fødsler.
Hans opsigelse sker som følge af, at jordemødre og fødselslæger fra landets fødegange i flere år har klaget over, at de skal løbe hurtigere for at følge med på jobbet.
Folketinget afsatte derfor sidste år 50 millioner kroner årligt til de pressede fødeafdelinger. Af den pulje har Rigshospitalet fået godt fire millioner kroner.
Men samtidig skal alle hospitaler i Region Hovedstadens ifølge budgetaftalen for næste år finde besparelser og omprioriteringer for 640 millioner kroner.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker