Ny planlov skal sætte fut i vækst og turisme på landet

Kommunerne og landbruget ser frem til at få en tungere fod på speederen på vej mod vækst og udvikling af landområderne. Deres håb knytter sig til den nye planlov, som Folketinget vedtager torsdag.

Grønne organisationer og købmænd frygter til gengæld for naturens fremtid og mere butiksdød på landet.

- Planloven kommer til at gøre en stor forskel for folk på landet og for turismen. For os er det her til et 12-tal med enkelte skønhedsfejl, siger Venstre-borgmester Jørn Petersen fra Horsens, der tillige er formand for Kommunernes Landsforenings Teknik- og Miljøudvalg.

Viceformand Lars Hvidtfeldt fra Landbrug & Fødevarer ser også på landbrugets vegne frem til friere rammer for landbrugets vækst.

- Planloven batter både i forhold til bosætning og de vilkår, som vores fødevarevirksomheder udvikler sig under, siger han.

Danmarks Naturfredningsforening er til gengæld tilfreds med, at kampen mod byggeri i strandbeskyttelseslinjen og kystnærhedszonen har givet bonus.

Ud over ti allerede besluttede og meget omtalte kystturismeprojekter er 15 nye forsøgsprojekter ved kysterne blevet midlertidig skrinlagt.

- Men overordnet set giver planloven desværre fortsat kommunerne og den enkelte borger mere frihed på bekostning af fællesskabet, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen.

Hos De Samvirkende Købmænd håber administrerende direktør John Wagner det bedste, men frygter det værste.

- Det er godt, at vi ikke får flere megavarehuse, men skidt at kommunerne får mere råderum til at lave detailhandel uden for byerne. Det kan ende med, at vi får mindre levende bymidter og større butiksdød i landdistrikterne, siger han.

Ifølge landdistriktsforsker og professor ved Syddansk Universitet Anne-Mette Hjalagar er den nye planlov imidlertid langt fra så epokegørende, som den fremstilles af både tilhængere og modstandere.

- Der blev lagt op til meget større ændringer og liberaliseringer. Reelt er det småting, der er justeret. Men nogle har åbenbart haft brug for nogle politiske fjer i hatten, siger hun.

ritzau/