Statsministeren var skarpest til at så tvivl om modpartens økonomiske politik. Det vurderer politisk kommentator og tidligere rådgiver i Ny Alliance, Rasmus Jønsson, efter mandag aftens TV-duel mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og SF's formand, Villy Søvndal på TV2 News.
- Løkkes målsætning med at så tvivl om Socialdemokraterne og SF's plan lykkedes fint. Det var meget i fokus, og det var ham, som var mest offensiv. Så han må være den, som tager derfra med en god følelse i maven, siger han.
Søvndal forsvarede ikke S-SF-planen "Fair Forandring" godt nok, vurderer han.
- Løkke står på en losseplads af dårlige sager, og alligevel er det Søvndal, der står og skal forklare sig, siger han.
Rasmus Jønsson undrer sig dog over, at Løkke taler meget om hårde økonomiske facts, og mindre om, hvad for et velfærdssamfund, der vil komme ud af de økonomiske reformer.
- Jeg er overrasket over, at Løkke taler stadig mere til de 30-årige finansdrenge fremfor den 40-årige kvinde, der godt kan lide velfærd, siger han og fortsætter:
- Venstre har mistet midten i dansk politik og taler kun til sine egne vælgere.
Modsat ser direktør i kommunikationsbureauet Geelmuyden. Kiese og tidligere pressesekretær for SF, Peter Goll, Søvndal som vinderen. Han vurderer, at statsministeren var mest fokuseret på at pille Søvndals argumenter fra hinanden. Men det er - uanset om det er rigtigt eller ej - ikke nok, vurderer han.
- Statsministeren var mest fokuseret på at pille Søvndal fra hinanden og vise, at hans plan ikke hænger sammen. Men det har vi hørt mange gange. Uanset om det er rigtigt eller ej, siger han og fortsætter.
- Vi lever ikke i den tredje verden og går sultne i seng hver aften. Han fortæller ikke om sine drømme og visioner for, hvad han vil bruge en stærk økonomi til, siger Peter Goll.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker