Trods talrige advarsler fortsætter landbrugets forbrug af antibiotika i svineproduktionen bare med at stige.
Nye tal for første halvår af 2010 afslører, at der i de første seks måneder af i år i alt er blevet brugt 54,6 ton antibiotika til svin. Hvis den udvikling fortsætter, vil det samlede forbrug af antibiotika ved årets udgang altså runde 110 tons.
Dermed ser forbruget af antibiotika til svin ud til i år atter at ville sætte danmarksrekord.
Siden 2001 - hvor antibiotikaforbruget begyndte at blive gjort op per dyreart - er forbruget nemlig kun gået én vej: Op.
Mens der i 2001 blev brugt 72,3 ton antibiotika i svineproduktionen, så var det tal i 2008 steget til 92,9 ton - og sidste år steg det så yderligere til 103,6 ton.
Netop den store stigning i 2009 fik tidligere på året Fødevarestyrelsen til at lancere nye regler og et loft over medicinforbruget i hver enkelt besætning.
Skiftende fødevareministre har da også i årevis skældt ud på branchen for at bruge for meget antibiotika, der kan forårsage resistens hos mennesker og gøre sygdomsbehandling vanskelig.
Svineavlerne har til gengæld løbende lovet bod og bedring af forbruget, der dog er blandt det laveste i Europa.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker