En særlig gravegruppe skal i løbet af en måned lave en intern undersøgelse af Københavns Kommunes hjemmepleje på Lærkevej. Gruppen på fem kommunale ansatte skal undersøge nye anonyme beskyldninger om dårlig arbejdsmoral, mangelfuld dokumentation og problemer med håndteringen af medicin.
Undersøgelsen kommer oven i den undersøgelse, som kommunen allerede har bebudet på tværs af forvaltningerne.
Ifølge socialborgmester Mikkel Warming (EL) er de nye beskyldninger meget alvorlige.
- I lyset af TV2's afsløringer i kommunens hjemmepleje, så har jeg og kollegerne i socialudvalget meget brug for at vide, hvor galt det står til - eller om der er tale om uberettigede anonyme beskyldninger, siger Warming i en pressemeddelelse.
Den nye, interne undersøgelse sker på baggrund af to henvendelser - én til socialforvaltninger og én til socialborgmesteren selv.
Sagen om hjemmeplejen begyndte, da TV2 afslørede, at nogle hjemmeplejere brugte en del af arbejdstiden til private formål i stedet for at passe de ældre.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub