Københavns Politi tager nu fat på nye afhøringer i den såkaldte lækagesag, der handler om at finde ud af, hvem der i 2007 lækkede fortrolige militære oplysninger til en journalist fra TV 2.
Chefanklager hos Københavns Politi Carsten Egeberg siger til DR Nyheder, at politiet så sent som tirsdag drøftede sagen og besluttede at fortsætte efterforskningen af sagen.
- Vi vil foretage nye afhøringer, men jeg vil ikke sige af hvem eller hvornår, vi gør det, siger Carsten Egeberg.
Politiets beslutning om at fortsætte efterforskningen kommer efter massiv kritik af politiarbejdet i sagen.
Østre Landsret afgjorde sidste fredag, at TV 2 ikke skal tvinges til at sige, hvor lækagen kom fra, og at DR ikke skal tvinges til at udlevere den lydfil, der angiveligt dokumenterer, at lækagen kom fra tidligere forsvarsminister Søren Gades spindoktor Jacob Winther.
En af landsrettens begrundelser for at fritage de to mediehuse for at hjælpe politiet var netop, at politiet ikke har efterforsket sagen ordentligt.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker