Nye Borgerlige er klar til valg og vil kræve asylstop
Nye Borgerlige har indsamlet og fået godkendt det nødvendige antal vælgererklæringer, skriver TV2. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Miriam Dalsgaard
Polfoto/Miriam Dalsgaard
Asylstop og udvisning af kriminelle udlændinge er krav fra højrefløjsparti, der kan stille op til Folketinget.
Nye Borgerlige har mere end 20.100 godkendte vælgererklæringer, og det nye højrefløjsparti er dermed klar til folketingsvalg, oplyser TV2.
Partiformand Pernille Vermund sagde for få dage siden til Ritzau, at der blot udestod nogle teknikaliteter, så ville partiet være klar til valg.
Nu kan Nye Borgerlige til TV2 fremvise et billede fra Indenrigsministeriets hjemmeside, hvor det fremgår, at partiet har fået den nødvendige opbakning. Ministeriet har ikke offentliggjort tallene.
Tidligere har Pernille Vermund ikke haft et klart svar på, hvilken statsministerkandidat partiet vil pege på. Det har hun fortsat ikke.
- Vi vil ikke pege på en regering, der ikke støtter vores tre hovedkrav. Det er asylstop, stop for udbetaling af offentlige ydelser til udlændinge, og bliver udlændinge dømt for kriminalitet i Danmark, skal de udvises efter første dom. Ellers får man ikke vores opbakning, siger hun onsdag aften til TV2.
Hun understreger samtidig, at udlændingepolitikken er "det allervigtigste for Danmark her og nu".
Ifølge Dagbladet Børsen vil Nye Borgerlige torsdag fremlægge en økonomisk plan, der efter partiets mening kan ses som et kompromis mellem regeringen, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.
Yderligere skal partiet have styr sin politik på en række områder forud for et valg.
- Hvis der er valg i morgen, når vi ikke at blive klar med et partiprogram. Men vi vil nu gøre os umage med at lave politik på de andre områder, siger Pernille Vermund til TV2.
Nye Borgerlige blev stiftet sidste år af Pernille Vermund, der er tidligere folketingskandidat for Konservative, og Peter Seier Christensen.
Siden har flere byrådspolitikere meldt sig ind i partiet.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker