USA holder fast i ambitionen om at starte en tilbagetrækning af soldaterne i Afghanistan fra juli næste år.
Men den danske regering har endnu ikke gjort op, om de danske soldater skal følge i fodsporene på amerikanerne ud af det krigshærgede land. Selv hvis afghanerne kan overtage sikkerhedsansvaret, så de danske soldater ikke er ved frontlinjen, så er der måske brug for danskerne andre steder.
- Hvis situationen er til det på jorden i 2011, så kan det godt være, vi kommer til at se en anderledes sammensætning af vores soldater, end den vi har i dag, siger Gitte Lillelund Bech.
- Men sammensætning er ikke nødvendigvis det samme som en reduktion, tilføjer hun.
De danske soldater er i øjeblikket i gang med at optræne 950 afghanske soldater i Helmand-provinsen. Men Nato har haft store problemer med at finde nok internationale soldater til at træne de afghanske styrker, og det kan blive et dansk fokusområde i fremtiden.
- Man kan godt forestille sig, at hvis der bliver mere fokus på trænerdelen i 2011, 2012 og 2013, at det så er nogle andre soldater, vi har dernede. Men lige præcis styrkeloftet på 750 vil jeg overhovedet ikke lægge mig fast på, om det kan lade sig gøre at ændre eller ej, siger Gitte Lillelund Bech.
Foreløbig vil forsvarsministeren afvente situationen indtil slutningen af efteråret, hvor både USA og Nato kommer med en evaluering af, hvordan det går med træningen af de afghanske sikkerhedsstyrker og udsigten til at overdrage ansvaret til afghanerne.
Uanset om Danmark måtte begynde tilbagetrækningen næste år eller ej, så bliver der ikke tale om en total exit, lyder det fra Gitte Lillelund Bech.
- Jeg har en forventning om, at der vil være danske soldater væsentligt længere end juli 2011, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned