Nye tal: Hormonkemi koster EU 1170 milliarder kroner

Da EU-Kommissionen i 2013 spurgte, hvad det koster industrien at fjerne eller begrænse hormonforstyrrende stoffer, satte den samtidig arbejdet for at bremse stofferne i stå.

Det provokerede 18 fremtrædende læger og forskere fra Europa og USA så meget, at de besluttede at lave det modsatte regnestykke, skriver Politiken fredag.

Regnestykket var: Hvad koster det de europæiske samfund, hvis vi tillader, at potentielt hormonforstyrrende stoffer i legetøj, elektronik og miljø skader menneskers sundhed, frugtbarhed og intelligens?

Svaret er hele 1170 milliarder kroner om året, viser forskernes beregninger, som torsdag eftermiddag blev fremlagt i Endocrine Society - en verdensomspændende forening af eksperter i hormonforstyrrende stoffer - i Bruxelles.

- Det er jo rystende dyrt og viser, hvor skadelige hormonforstyrrende stoffer er for samfundet. Og så er tab af livskvalitet ikke med. Det her handler udelukkende om "hard money", siger professor ved Syddansk Universitet, Philippe Grandjean til Politiken.

Han var torsdag med til at fremlægge den videnskabelige artikel.

Kommissionen slipper ikke for at få stukket forskernes beregninger i næsen, lover miljøminister Kirsten Brosbøl (S).

- Vi vil have de her tal ind i kommissionens konsekvensberegninger, så de ikke bare ser på industriens tal, siger Brosbøl til Politiken.

Hun kalder beløbet for "et svimlende tal".

Hormonstofferne går under navne som ftalater, bromerede flammehæmmere, insektgifte og parabener.

De er mistænkt for at medføre en lang række af sygdomme som nedsat frugtbarhed, misdannede kønsorganer, testikelkræft, hjerte-kar-sygdomme, neurologiske skader, indlæringsproblemer, fedme og diabetes 2.

Miljøpolitisk chef i Dansk Industri Karin Klitgaard mener, at flere af de omtalte stoffer er på vej ud.

- Mange virksomheder arbejder på at udfase skadelige kemiske stoffer, siger hun til Politiken.