Nye tal: Integrationen står i stampe
47 procent af kvindelige indvandrere fra ikkevestlige lande i alderen 30-59 år er på offentlig forsørgelse.
Næsten halvdelen af indvandrere fra ikkevestlige lande i aldersgruppen 30-59 år er på offentlig forsørgelse, viser nye tal.
En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at 42 procent af de mandlige og 47 procent af de kvindelige indvandrere fra ikkevestlige lande i aldersgruppen 30-59 år er på offentlig forsørgelse.
For kvinder fra Libanon og Somalia er det otte af 10, og for mændene fra disse lande tæt på syv af 10. Det skriver Jyllands-Posten søndag.
Opgørelsen får Erik Bonnerup, som var formand for tænketanken for bedre integration, til at sige, at den lange valgkamp, som allerede nu er skudt i gang, bør føre til konkrete bud på at få indvandrere og efterkommere i Danmark i arbejde.
Den udmelding er den tidligere leder af Danmarks Statistik forhenværende rigsstatistiker Jan Plovsing enig i:
- Det er en overordentligt chokerende andel. Disse mennesker skulle jo være på arbejdsmarkedet.
Erik Bonnerup konkluderer, at integrationen har slået fejl i forhold til flere af de syv mål, som tænketanken for bedre integration opstillede.
- De hidtidige forsøg på at få indvandrere i arbejde på niveau med danskerne er slået helt fejl.
- Mange siger, at der ikke er noget arbejde at få. Men hvordan kan det så være, at der er kommet omkring 100.000 østeuropæere hertil, som godt har kunnet finde arbejde, siger Erik Bonnerup.
Integrationsminister Manu Sareen (R) siger:
- De dystre tal viser, at vi i Danmark har undladt at stille tilstrækkelige krav til indvandrere. Man har næsten taget ansvaret for eget liv fra dem. Det gør vi op med via reformerne af kontanthjælpen og førtidspensionen.
- Og vi arbejder på højtryk på at finde nye løsninger.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned