Danskerne har endnu ikke fået et forhold til de nye ministre, som Lars Løkke Rasmussen udnævnte i februar.
54 procent aner ikke, hvad de skal mene om Charlotte Sahl-Madsen (K), mens 49 procent ikke kan finde ud af fødevareminister Henrik Høgh (V).
Det viser en meningsmåling foretaget af Voxmeter for Ritzaus.
Ifølge politisk kommentator Niels Krause-Kjær er forklaringen simpel: De nye ministre er ikke dygtige nok.
- De nye kræfter, som Løkke og Espersen tog ind i forbindelse med regeringsrokaden, har ikke tilført ny energi. De har simpelthen vist sig ikke at være dygtige nok, siger han.
Deltagerne er blevet spurgt, hvordan ministrene klarer deres job. Og selv om folkeskolen har været et af de helt store slagnumre for regeringen, har undervisningsminister Tina Nedergaard (V) ikke formået at slå igennem hos danskerne.
40 procent svarer, at de ikke kan vurdere, hvordan hun klarer sit job.
Danskerne har også svært ved at vurdere socialminister Benedikte Kiær (K). 37 procent ved ikke, hvordan hun klarer sit job.
En af undtagelserne på Lars Løkke Rasmussens hold er udviklingsminister Søren Pind.
- Det har en helt naturlig årsag, siger Niels Krause-Kjær.
- Han har forstået at udnytte den kraft, der ligger i en ministerpost - og har på den måde sat sit ministerium på dagsordenen. Folk har fået en holdning til udviklingspolitikken, siger han.
Målingen viser, at Lene Espersen (K) ifølge vælgerne klarer sit job dårligst af samtlige ministre, mens Per Stig Møller (K) klarer jobbet bedst.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker