Nykøbing får ny superskole

Foto: BORBERG THOMAS

Offentliggjort Sidst opdateret

Nykøbing får ny superskole. Alle byrådets partier, lister og løsgængere er med i forliget om superskolen, der vil koste 170 millioner kroner.

Jeg er jublende lykkelig for, at det lykkedes, siger borgmester John Brædder (G).

Politikerne er enedes om, at kommunen selv finansierer skolen via låneoptag og egen anlægsramme over de næste fire år.

Senest til skoleårets start i 2016 vil der således stå en nybygget tresporet skole ved Poul Martin Møllersvej klar til erstatning for Fjordskolens to nuværende bygninger.

Byggeriet skal udformes, så der kan udvides med flere spor, hvis der bliver behov for det på længere sigt.