Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) kritiserer nu den danske regering for at give et fordrejet billede af EU-Kommissionens holdning til forslaget om en skat på finansielle transaktioner.
Ifølge Poul Nyrup Rasmussen er de oplysninger, Folketingets Europaudvalg har fået om EU-Kommissionens holdning til en finansskat, fordrejede og manipulerede, skriver Altinget.dk
Flere ministre med økonomiminister Margrethe Vestager (R) i spidsen har slået på, at man i EU-Kommissionens evalueringsrapport om bankskatten kan læse, at en sådan skat risikerer at koste 440.000 arbejdspladser i EU, heraf 5000 i Danmark.
- Men det kan ikke nytte, man bare plukker en enkelt side ud. Hvis man læser rapporten i sin helhed, vil man se, at nogle af ministrenes argumenter er direkte fejlagtige i forhold til, hvad kommissionen konkluderer.
- En sådan manipulation hører ingen steder hjemme, siger Poul Nyrup Rasmussen til Altinget.dk
Han peger blandt andet på, at de mange tabte job baserer sig på en beregning, hvor skatten er 10 gange så høj, som den kommissionen foreslår, samt at man ikke indregner virkningen af de betydelige indtægter fra en sådan skat.
- Hvorfor i alverden siger man ikke, hvordan det forholder sig? Hvad skal man bruge den her manipulation til? Man må i det mindste give Folketinget et ærligt billede af, hvad kommissionen skriver, siger Poul Nyrup Rasmussen til Altinget.dk.
Poul Nyrup Rasmussen, der indtil november var formand for de europæiske socialdemokrater, efterlyser samtidig en offentlig høring om bankskatten.
Det er ekstra vigtigt at have et ordentligt grundlag at diskutere på i en situation, hvor Danmark har formandskabet for EU, mener han.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned