Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten endnu engang bragt sig på kollisionskurs med dele af sit bagland i Danmarks yderområder.
Regeringens økonomiske genopretningsplan medfører besparelser for en milliard kroner på landets højskoler, efterskoler og friskoler de næste fire år og kan medføre skolelukninger.
Særligt udkantsområderne risikerer at blive ramt af besparelserne, og det skaber vrede i V-baglandet og på Christiansborg.
- Mange af mine yngre kolleger på Christiansborg glemmer, at vi som parti har en tæt forbindelse til højskolebevægelsen og efterskolerne. Man risikerer at
brække rygraden i Venstre og samtidig gøre situationen i udkantsområderne endnu værre, siger folketingsmedlem Jens Kirk (V).
Han bakkes op af flere Venstre-politikere og Folketingets tidligere formand
Christian Mejdahl (V). Tidligere indenrigsminister Britta Schall Holberg (V)
vil bede regeringen om at ændre sin økonomiske plan.
Flere lokale Venstre-folk mener, at besparelserne er i direkte modstrid med
regeringens udkantsudspil om et "Danmark i balance".
Venstres næstformand, Kristian Jensen, siger, at han lytter til kritikken, men han har ingen planer om at opgive besparelserne:
- Vi har en opgave med at sørge for, at dansk økonomi er i balance, siger han til Jyllands-Posten.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde