Når udbetalingen af 180 milliarder kroner i offentlige ydelser de kommende år rykkes fra kommunerne til fem regionale centre drevet af ATP, så vil der i Hillerød blive oprettet en specialenhed, som i samarbejde med kommuner skal kontrollere og sikre rigtige udbetalinger. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Enheden får mulighed for at samkøre data på tværs af kommuner, og dermed styrkes indsatsen mod socialt bedrageri, så det bliver nemmere at afsløre fænomener som "fædrehoteller" og spore de såkaldte nomadefamilier, der flytter fra kommune til kommune for at undgå myndighedernes søgelys.
- Hovedparten af de medarbejdere, der skal kontrollere socialt bedrageri, vil fortsat sidde i kommunerne, men med specialenheden får vi nye specialværktøjer til at afdække usædvanlig adfærd, siger underdirektør i ATP Michel Weber, der er ansvarlig for eksterne relationer i Udbetaling Danmark.
I løbet af december måned er beslutningen om at overlade en del af arbejdet med indsatsen mod socialt snyd fra kommunerne til Udbetaling Danmark ellers kommet under hård beskydning. Blandt andet viser en undersøgelse, som Nyhedsbrevet Danske Kommuner har foretaget, at 72 procent af landets borgerservicechefer finder, at indsatsen mod socialt snyd svækkes. Bekymringen er især, at lokalkendskabet sættes ud af kraft. - Det er en afgørende forskel fra situationen i dag, at Udbetaling Danmark vil kunne se på tværs af kommunegrænserne.
Når det gælder udbetaling til enlige forsørgere, vil man nemmere kunne se, om der på nogle adresser er nogen, som proforma indkvarterer sig på et "fædrehotel" i en nabokommune. Den mulighed har de kommunale systemer ikke i dag, siger Michel Weber. En KMD-rapport har sat omfanget af socialt snyd i Danmark til 7-12 milliarder kroner. Af dem finder kommunernes kontrolenheder cirka 300 millioner kroner - svarende til 4-7 procent.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned