Nyt udvalg skal skabe fokus

Det nye udvalg skal skabe fokus omkring landdistrikter og yderområder. Udvalget kommer til at betyde, at hvert parti skal have en landistriktsordfører i modsætning til nu, hvor disse spredte ordførere sidder i andre udvalg.

Det fortæller formanden for landdistrikternes fællesråd Steffen Damsgaard, som har kæmpet i to år, for at få oprettet dette udvalg.

Han forklarer, at der nu skal arbejdes med, at gøre udvalgets arbejde konkret, så det kan træde i kraft efter næste valg.
Her giver et bud på, hvad en af udvalgets opgaver kunne være.
- Hvis vi for eksempel tager uddannelse, så er der jo en uddannelsesminister, som har ansvar over det område, forklarer han og fortsætter:

- Men der kan udvalget så tage sagen op og fokusere på uddannelse i det yderområde eller se helheden i området, hvor erhverv, bosætning og andre forhold også diskuteres, understreger Steffen Damsgaard.

Han fortæller, at sagerne så både kunne tages op for det enkelte landdistrikt eller yderområde, men at en problemstilling også kunne tages op for samtlige yderområder.

Steffen Damsgaard håber, at udvalget også vil betyde, at ministerierne vil vurdere hver enkelt lov i forhold til yderområderne.

Foto: hanne loop

Landdistriksudvalget skal skabe fokus omkring og tage initiativer for yderområderne. Udvalget bliver etableret i Folketinget efter næste valg.

Offentliggjort Sidst opdateret