Ø: Pensionsalder og Arne-plan hænger uløseligt sammen

Onsdag præsenterede Socialdemokratiet sin plan for, hvordan dem med flest år på arbejdsmarkedet kan få ret til at trække sig tilbage før folkepensionsalderen.

Fredag ankom Enhedslisten som de første til forhandlinger om udspillet med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og skatteminister Morten Bødskov (S).

- Vi er enige i udgangspunktet, men der er ting, der skal gøres bedre. Der er to store knaster: Hvor mange er dækket? Forslaget er skåret meget præcist, også for præcist.

- Og så selvfølgeligt den generelle stigning i pensionsalderen. Den vil stige og stige over årene. At sige til de mennesker, der nu har hårde job, at deres pensionsalder ikke er 75 men 73, det er urealistisk, siger politisk ordfører for Enhedslisten Pernille Skipper.

Regeringens udspil lyder på, at personer med over 41 år på arbejdsmarkedet, når de fylder 61, vil kunne trække sig tilbage tidligere end folkepensionsalderen.

Det betyder dog, at retten til tidlig tilbagetrækning følger den stigende pensionsalder, der er aftalt i velfærdsforliget fra 2006.

- Når vi lever længere, skal vi også arbejde længere. Det er et sundt princip, som regeringen står bag, skriver regeringen i sit udspil.

Dermed siger regeringen altså, at aftalen om stigende pensionsalder fra velfærdsforliget og retten til tidlig tilbagetrækning er to adskilte størrelser.

Sådan ser Enhedslisten dog slet ikke på det.

- De to ting hænger fuldstændigt uløseligt sammen. Det er kun på papir, man kan skelne på den måde.

- Det afgørende er selvfølgelig, hvad den gældende pensionsalder er. Du kan ikke sige til mennesker i hårde, nedslidende job, at deres lykke er gjort, fordi deres pensionsalder er 73 i stedet for 74 år, siger Pernille Skipper.

Hvis tidspunktet for tidlig tilbagetrækning skal ske tidligere, vil det dog indebære betydeligt større udgifter end de 3,1 milliarder kroner, regeringen har sat af.

- Det er klart, at hvis flere skal med, så koster det mere. Den har vi trods alt fanget alle sammen.

- Vi kommer til at foreslå, at vi ud over regeringens forslag til finansiering kigger på kapitalindkomst og andre dele af den rødvinsreform, den tidligere regering gennemførte, siger Pernille Skipper.