Obama brugte Løkke-kliché over for Thorning

Sådan lød det fra USA's præsident Barack Obama, da han fredag havde besøg af statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i Det Hvide Hus.

Dermed brugte præsidenten en kliché inden for det amerikanske diplomati. Sætningen blev også brugt, da tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for knapt et år siden besøgte Obama i Washington.

Obama har også brugt udtrykket over for andre mindre lande, som eksempelvis har bidraget til missionen i Afghanistan, deriblandt Norge.

Udtrykket stammer fra boksning og betyder i sammenhængen frit oversat, at Danmark handler med mere vægt, end vores størrelse egentlig tilsiger.

Der er dog formentlig ikke tale om helt tomme ord fra Obama. Danmarks indsats i Libyen, hvor de danske kampfly stod for en meget stor andel af de samlede aktioner, har vakt opsigt i udlandet.

- Operationerne i Libyen kunne ikke have været lige så effektive, hvis det ikke havde være for den præcision, som de danske piloter leverede, siger Barack Obama.

Han takkede samtidig Danmark for det "ekstraordinære bidrag", som danske soldater har ydet i Afghanistan.

- Danske soldater har deltaget fuldt ud i missionen og har taget tab, som vi kondolerer familierne for. Men på grund af den ekstraordinære indsats fra de danske soldater ser vi fremskridt i det område af Helmandprovinsen, hvor de er indsat, siger Barack Obama.

/ritzau/

Foto: Mandel Ngan /Scanpix

- Danes have punched above their weight in international affairs.

Offentliggjort Sidst opdateret