Regeringens plan for genopretning af dansk økonomi til 24 mia. kr. er i for høj grad baseret på højere skatter frem for at tøjle den offentlige udgiftsvækst.
Det mener OECD's vicecheføkonom, danskeren Jørgen Elmeskov, som sidder med i regeringens Vækstforum, skriver dagbladet Børsen.
- Man kunne efter en periode med høj dansk udgiftsvækst godt ønske sig, at der havde været større tilbageholdenhed i aftalen på det punkt, og at mindre af finansieringen havde ligget på skattesiden. Danmark er i forvejen et af de
lande i verden med det højeste skattetryk og de højeste offentlige udgifter, siger Jørgen Elmeskov til Børsen.
De helt centrale finansieringselementer af regeringens genopretningsplan, som tirsdag blev forhandlet på plads med Dansk Folkeparti er, at fradragssatserne i
skattesystemet ikke pris- og lønreguleres mellem 2011 til 2013, samt at den
højere grænse for topskatten, som blev besluttet i forbindelse med regeringens seneste skattereform, bliver udskudt til 2013.
OECD's efterlysning af større fokus på udgiftssiden går igen hos de to erhvervsorganisationer DE og DI.
- Vi er bestemt ikke begejstrede for, at man udsætter indfasningen af
skattereformens skattelettelser, og når det gælder kommunerne er det altså
noget rod, at man ikke tager hårdere fat, siger direktør i Dansk Erhverv,
Christian Tangaard Ingemann til Børsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde