Sådan siger økonomiprofessor Jesper Jespersen fra RUC.
Torsdag taler han ved Europaudvalgets høring om finanspagten. Ved høringen deltager økonomiminister Margrethe Vestager (R), nationalbankdirektør Nils Bernstein og økonomiprofessor Niels Thygesen.
- Økonomisk teori er skeptisk over finanspagten, fordi ØMU'en ikke er et såkaldt optimalt valutaområde. Finanspagten vil ikke løse nogle af de fundamentale problemer, som er indbygget i ØMU'en, siger han.
Jesper Jespersen peger på, at euroen omfatter Tyskland med stort overskud overfor udlandet og forgældede Grækenland, Spanien og Portugal. Efter 12 år i euroen ligger de spanske omkostninger godt 30 procent over de tyske.
Regeringen vil have Danmark så tæt som muligt på euroen. Det skal vise kreditinstitutter, som har sænket karakterer i flere eurolande, at Danmark fører en ansvarlig økonomisk politik. Det hjælper ikke, mener Jesper Jespersen.
- De lande, som afgiver økonomiske styringsinstrumenter, får en højere rente. Selv om deres økonomi fra andre parametre (målestok, red.) er bundsolid - f.eks. Østrig, Frankrig og Holland. Danmark har en lavere rente end selv Tyskland, siger han.
Dansk økonomi er mere afhængig af euroen end Sverige og Storbritannien, da den danske krone snævert følger euroens kurs. Væksten må vækkes til live i euro-området, som har haft lavest vækst i de seneste ti år, mener Jesper Jespersen.
- Det er svært at se fordelen ved at knytte sig til et valutaområde, som ikke er optimalt. Finanspagten vil begrænse den danske handlefrihed. Kickstarten i 90'erne kunne ikke have ladet sig gøre, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker