Økonom: Fornuftigt at stoppe forbrugsfest

Det politiske budskab runger højt og tydeligt: Danskerne skal bruge flere penge for at skabe vækst. Imidlertid er danskernes privatgæld en af verdens højeste.

Det bedste for flertallet af danskere er derfor at nedbringe deres gæld, siger Jens Lunde, boligøkonom fra Copenhagen Business School (CBS).

- Det helt generelle udsagn om, at vi bare skal bruge noget mere, det er jeg ikke enig i, siger Jens Lunde og tilføjer:

- Jeg mener, at den enkelte skal sørge for at få fejet op under sig selv og få nedbragt sin gæld så meget som muligt.

At danskerne har verdens største privatgæld bliver ofte set på med milde øjne, fordi danskerne har en meget betydelig pensionsopsparing.

Økonom og tidligere vismand Torben M. Andersen mener af den grund, at flertallet af danskere godt kan sætte forbruget op.

- Situationen i dag er den, at mange godt ville kunne have et højere forbrug, uden at privatøkonomien bliver sat over styr. Det kan de, fordi mange har en høj pensionsopsparing, og fordi vi kan se, at forbruget hos mange allerede er lavt, siger Torben Andersen.

Ifølge Jens Lunde er det dog et problem at opveje gælden med pensionsopsparingen, fordi man ikke kan bruge de penge, før man er pensionist. Han kalder en stor gæld for "en stor økonomisk risiko".

- Hvis du har en stor gæld, så kan du ikke klare at blive skilt, miste jobbet eller blive boende i din bolig, hvis den er belånt til op over begge skorstene, og du går ned i indkomst.

- Der er ikke nogen, som skal tage hensyn til samfundet og så ødelægge sin privatøkonomi på den konto, tilføjer Jens Lunde.

På det samfundsøkonomiske plan er der også god grund til, at danskerne nedbringer deres gæld i stedet for at forbruge, mener Lunde.

- Hvis vi får en recession, som der er en reel risiko for, så er en stor privatgæld meget truende.

- Der vil være mange, der ikke kan klare en recession. Det vil give tab i de finansielle institutioner både banker og realkredit. Og man vil komme ud i situationer, hvor man igen er nødt til at lave nogle statslige hjælpepakker, og så får staten større statsgæld, vurderer Jens Lunde.

/ritzau/