Regeringens spareplan vil få de offentlige budgetter til at se pænere ud her og nu, men den løser ikke Danmarks langsigtede udfordringer. Det siger professor i nationaløkonomi Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet.
- Regeringen har et meget skarpt fokus på, hvordan tingene er her og nu i forhold til EU og de finansielle markeder. Men hvis vi lavede reformer, der rakte længere frem, ville de finansielle markeder være ligeså tilfreds med det, siger Bo Sandemann Rasmussen.
Han mener, regeringen burde have gennemført langsigtede reformer af eksempelvis efterlønnen.
Ved at fastfryse alle overførselsindkomster og suspendere de lovede skattelettelser får danskerne færre penge mellem hænderne, og det kan gå ud over det begyndende opsving.
- Vi er stadig ikke helt ud af krisen endnu og ved at gennemføre besparelser og begrænse folks indkomst falder efterspørgslen. Det kan trække konjunkturkrisen lidt længere ud, siger Bo Sandemann Rasmussen.
Helt så slemt tror Danske Banks cheføkonom Steen Bocian dog ikke, at det vil gå.
- Planen indeholder en så beskeden opstramning af de offentlige finanser, at den i sig selv ikke vil kvæle det begyndende opsving. Her skal vi være mere bekymrede for, hvad der sker i resten af Europa, siger Steen Bocian.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde