Regeringen lægger op til en lempelig, men nødvendig finanspolitik med sit finanslovforslag. Det fastslår privatøkonom i Danske Bank Las Olsen i en kommentar til finanslovforslaget.
- I den situation er selv den store lempelse i finansloven inden for rimelighedens grænser. Ikke at lempe politikken vil betyde risiko for en unødvendig stor stigning i ledigheden og for, at en større gruppe bliver fanget i langtidsledighed, skriver Las Olsen.
Chefanalytiker i Sydbank Christian Hilligsøe Heinig er heller ikke bange for en lempelig finanspolitik og mener ikke, der er grund til at se negativt på det rekordstore underskud på på 86 milliarder kroner, der ifølge regeringen er i vente for 2010.
- Det siger sig selv, at det ikke er holdbart på sigt at køre med så store offentlige underskud, men det er værd at erindre, at størstedelen af underskuddet som sagt kan henføres til det voldsomme konjunkturskift, skriver Christian Hilligsøe Heinig.
Hos Jyske Bank hæfter seniorøkonom Niels Rønholt sig ved, at regeringen fremhæver, at der er tegn på, at den globale nedgang er bremset op. Men han pointerer også, at regeringen er lige lovlig optimistisk med hensyn til udviklingen i ledigheden.
- På trods af nedjusteringen af vækstforventningerne har regeringen dog kun opjusteret ledighedsskønnene en anelse. Her vurderer vi fortsat, at regeringen er til den optimistiske side, skriver Niels Rønholt
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker