Den økonomiske medvind skal være kraftig i ryggen på VK-regeringen, hvis den skal lykkes med sin økonomiske genopretning.
Regeringen bygger sin krisefinanslov op om et forventet økonomisk opsving, som er usikkert. Samtidig er et af hovedelementerne i finansloven, nulvækst i det offentlige forbrug, stort set ikke realistisk af tre årsager.
Det siger økonomiprofessor Michael Svarer fra Aarhus Universitet.
- Der er tre ting, som gør, at nulvækst i den offentlige sektor er urealistisk. Der er et uændret stigende pres på de offentlige ydelser, vi efterspørger mere og mere. Og historisk set har det næsten aldrig kunnet lade sig gøre med nulvækst, og endelig har regeringen ikke styringsredskaber over for kommunerne, som er stærke nok til at holde nulvæksten, siger Michael Svarer.
Forudsætningen er også en pæn fremgang i den økonomiske vækst, primært trukket af privatforbrug og eksport.
- Vilkåret er, at regeringen må bygge sine formodninger på skøn. Men den økonomiske vækst i verden er meget usikker i øjeblikket, og jeg mener, at regeringen er i den meget optimistiske ende. Den satser på medvind. Men man kan bestemt ikke udelukke, at der vil komme modvind i form af en ny nedgang i den økonomiske vækst, siger Michael Svarer.
Ny økonomisk nedgang i verden vil smitte af på dansk økonomi. Konsekvensen er større underskud på statsbudgettet og dermed øget gæld.
- Det giver et mindre økonomisk råderum. Problemerne kan dog også løses med reformer på arbejdsmarkedet, eksempelvis afskaffelse af efterlønnen, siger Michael Svane.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker