Økonomisk prognose lover vækst trods krig og høje priser
Beskæftigelsen står til at slå rekord igen, lyder det i ny økonomisk prognose fra Finansministeriet med finansminister Nicolai Wammen (S) i spidsen. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Inflation og krig i Ukraine slår ikke pusten ud af dansk økonomi, lyder ny redegørelse fra Finansministeriet.
De første måneder af 2022 har vist gode tegn for dansk økonomi. Også selv om priserne er steget, og der er krig i Europa.
Finansministeriet forudser i ny økonomisk redegørelse en vækst i bnp på 3,4 procent. Det skriver Børsen.
- Selvom vi må forvente en opbremsning i dansk økonomi i løbet af i år, vil aktivitetsniveauet fortsat være højt, skriver finansminister Nicolai Wammen (S) i Økonomisk Redegørelse ifølge Børsen.
Redegørelsen offentliggøres officielt torsdag. Et tidligt indblik i resultaterne giver dog anledning til et lettelsens suk, lyder det fra Tore Stramer, der er chefkonsulent i Dansk Erhverv.
- Dansk økonomi står stærkt, og de danske husholdninger har en meget stærk økonomi efter en periode, hvor indkomsterne er steget mærkbart under coronakrisen. Vi har haft styr på de offentlige finanser og har haft en stærk konkurrenceevne, siger han.
Det gør dansk økonomi i stand til at stå imod den modvind, der kommer med krigen i Ukraine, vurderer cheføkonomen.
Også beskæftigelsen spås ifølge prognosen at slå nye rekorder.
Finansministeriet havde ellers fremlagt et hårdere scenarie ovenpå Ruslands invasion af Ukraine.
Nu lyder den økonomiske spådom dog, at pusten formentlige ikke vil blive slået ud af dansk økonomi i så høj grad som først antaget.
Vi er faktisk "milevidt" derfra, lyder det fra Tore Stramer.
- Får Finansministeriet ret i deres nye prognose, er der udsigt til en opbremsning i væksten, men der er stadigvæk udsigt til vækst i dansk økonomi, konstaterer han.
Et europæisk stop for import af gas fra Rusland kan dog ramme. Ifølge redegørelsen udgør den faktor "en væsentlig risiko for vækstprognosen", skriver Børsen.
Den vurdering er Tore Stramer enig i.
- Hvis vi ender der, vil det give et mærkbart tilbageslag for dansk økonomi, der vil give mindelser om det, vi så under de første måneder under finanskrisen, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker