Hans Gammeltoft-Hansen vil ikke trække sig fra posten som Folketingets Ombudsmand, selvom det nu er kommet frem, at han var anonym kilde til historier om Tamil-sagen i Weekendavisen tilbage i 1990.
Det fastslår han overfor Ritzau.
- Jeg fortryder, at jeg sagde de ting videre. Jeg var ikke påpasselig nok dengang, men jeg vil ikke drage andre konsekvenser end at indrømme, at det var en fejl, som jeg så beklager, lyder det fra Hans Gammeltoft-Hansen.
Det sker efter, at Dansk Folkeparti søndag har meldt ud, at Ombudsmanden bør trække sig på grund af sagen.
Venstre mener, at Hans Gammeltoft-Hansen "må overveje med sig selv", om han fremover kan blive i embedet, mens SF kalder sagen "meget skidt".
Hans Gammeltoft-Hansen fodrede i sin tid Weekendavisen med oplysninger om, hvad embedsmænd i Justitsministeriet forklarede bag lukkede døre til den undersøgelsesret, der granskede tamil-sagen.
Oplysningerne gav ifølge Ombudsmanden et mere korrekt billede af, hvad der egentlig var foregået i Justitsministeriet under daværende justitsminister Erik Ninn-Hansens ledelse.
Oplysningerne om, at Erik Ninn-Hansens gentagne gange var blevet advaret mod hans håndtering af Tamil-sagen havde Hans Gammeltoft-Hansen fra private sammenhænge med involverede embedsmænd.
- Det var en presset situation for embedet dengang. Og det med, at ministeren var blevet advaret internt, stod i modsætning til, hvad pressen skrev på det tidspunkt, ihukommer Ombudsmanden.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned