Ombudsmand: Embedsmænd må ikke give familie fribilletter
Embedsmænd måtte ikke tage deres ledsagere gratis med til DR's jubilæumsfest, mener Folketingets Ombudsmand.
Det var forkert, at tre ansatte i Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) i 2013 gav deres ledsagere gratis fribilletter, da DRs P3 holdt jubilæumsfest på søfortet Trekroner ved København.
Det skriver Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, til Kulturministeriet og SLKE.
Det var o.k., at de tre ansatte fik fribilletter, fordi de skulle tjekke, at DR overholdt lejekontrakten og for at få idéer til, hvordan Trekroner kunne anvendes. Men ledsagerne må ikke få fribilletter, mener ombudsmanden.
- Når medarbejdernes deltagelse som i denne sag sker som led i deres arbejde, bør de ikke gratis medbringe private ledsagere. Det skaber uklarhed om formålet med medarbejdernes deltagelse, og det efterlader let indtryk af en uberettiget gave, skriver han.
DR gav 10 fribilletter til SLKE, som forvalter Trekroner, ved P3's 50 års jubilæumskoncert.
I oktober 2013 gik ombudsmanden ind i sagen om DRs fribilletter, som Ekstra Bladet afslørede. Dengang mente DR's kulturdirektør Morten Hesseldahl, at DR handlede efter normal praksis, og han fortrød intet i forløbet.
- Intet. Og hvis vi skal leje et andet sted - det gør vi jo jævnligt - og udlejer siger: Det må I gerne, men under de og de omstændigheder, og vi vil have adgang til stedet. Så siger vi "selvfølgelig", siger Morten Hesseldahl.
Han afviste, at fribilletterne skulle få arrangementet til at glide lettere hos SLKE.
Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, afviste Morten Hesseldahls kritik. Han mente, at avisen blot "beskriver virkeligheden". Poul Madsen anklagede Morten Hesseldahl og DR for at forsøge at dække over en dårlig sag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned