Folketingets Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen kritiserer, at Udlændingeservice ikke eftersøgte morbroren til en 16-årig irakisk dreng, som i slutningen af 2008 kom alene til Danmark.
Udlændingeservice har ifølge udlændingeloven pligt til at eftersøge familiemedlemmer hurtigst muligt, når et uledsaget barn er kommet til Danmark. Det har Udlændingeservice ikke gjort i flere år, viser sagen.
- Udlændingeloven er meget klar på dette punkt. Børn, der er kommet alene til Danmark, skal have hjælp til at finde deres familie. Og det skal ske hurtigst muligt efter indrejsen. At det ikke er sket, mener jeg er meget beklageligt, siger Hans Gammeltoft-Hansen.
Udlændingeservice mente, at det var nok at opfordre barnet til at eftersøge familiemedlemmer selv gennem Internationalt Røde Kors. Det er Folketingets Ombudsmand uenig i.
Såvel Udlændingeservice som Integrationsministeriet - nu Justitsministeriet - har oplyst, at de fremover vil eftersøge familiemedlemmer hurtigst muligt.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned