Ombudsmand sår tvivl om tvangsfjernelser af børn fra Sjælsmark
Der er intet lovgrundlag for at fjerne børn fra deres forældre, som det er sket på Udrejsecenter Sjælsmark.
Tre børn er indtil videre blevet tvangsfjernet fra Udrejsecenter Sjælsmark af Hørsholm Kommune.
Men Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, er over for netmediet Altinget skeptisk ved, om det overhovedet er lovligt at skille børnene fra deres forældre på den måde.
Tvangsfjernelser er reguleret i Serviceloven, men det gælder ikke for børn af afviste asylansøgere.
- Det betyder, at der er et usikkert retsgrundlag for det, kommunerne gør i dag, siger han.
Han afviser dog ikke, at en domstol kan nå frem til, at det alligevel har været i orden, at man gør, som der er blevet gjort.
Det kunne være ud fra et nødretsprincippet om, at man har lov at gribe ind i sådanne situationer, hvis hensynet til barnets tarv kræver det.
- Vores opfattelse er bare, at den diskussion skal man af hensyn til både børnene og myndighederne helst ud over, siger ombudsmanden til Altinget.
Han har i en skrivelse til Folketingets Socialudvalg da også opfordrer til, at man får præciseret lovgivningen.
Det hilser Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, velkommen.
Han har tidligere sagt, at kommunen må tvangsfjerne børn fra Sjælsmark, hvis de trives for dårligt.
- Vi mener, at det skal fremgå klart af socialloven, at børn af visse asylansøgere har de samme rettigheder som andre børn i Danmark, skriver han til Altinget.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned