Ombudsmand skal se på omstridt offentlighedslov
Regeringen, Venstre og De Konservative forsøger nu at inddæmme den massive kritik af den kommende offentlighedslov.
Det sker ved, at lade Folketingets Ombudsmand evaluere de to mest omstridte dele af offentlighedsloven, der har til formål at begrænse adgangen til aktindsigt i dokumenter omkring siddende ministre.
Det oplyser Justitsministeriet.
Folketingets Ombudsmand skal om tre år vurdere, hvordan myndighederne konkret har brugt de nye - og mere lukkede - regler for indsigt i blandt andet ministerbetjening.
- For mig er det naturligvis vigtigt, at ministerbetjeningsreglen og folketingspolitikerreglen ikke bliver misbrugt i praksis. De skal begge anvendes snævert, siger justitsminister Morten Bødskov (S).
- Derfor er jeg glad for, at vi nu har indgået en aftale, som betyder, at Folketingets Ombudsmand bliver en del af evalueringen af de to bestemmelser. Regeringen vil lytte til de synspunkter, der kommer frem i forbindelse med evalueringen, siger han.
Hos De Konservative anerkender retsordfører Tom Behnke, at den megen debat om offentlighedsloven har skabt usikkerhed.
- De Konservative står fortsat bag lovforslaget, men anerkender samtidig den usikkerhed debatten om offentlighedsloven har skabt, og finder det derfor relevant at følge lovens brug i praksis, siger han.
Venstres Jan E. Jørgensen siger:
- Venstre har gennem hele forløbet sagt, at vi ville følge virkningen af den nye offentlighedslov tæt. Det er derfor meget positivt, at denne opfølgning nu formaliseres og lægges i hænderne på Folketingets Ombudsmand.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned