Hvis ministrene ikke overholder loven, så er vi nødt til at lave den om.
Sådan lyder det fra Folketingets ombudsmand og formanden for Offentlighedskommissionen, Hans Gammeltoft-Hansen, efter kritik af kommissionens nye betænkning.
Hans Gammeltoft-Hansen havde den afgørende stemme, da kommissionen med stemmerne 11 mod 10 besluttede, at det ikke længere skal være muligt for journalister og andre interesserede at få aktindsigt i dokumenterer, der er sendt mellem ministre og folketingsmedlemmer om lovforslag.
- Skal der være mulighed for den form for samarbejde, hvor en regering og minister har mulighed for at orientere ikke blot regeringspartierne, men også andre ordførere og afprøve og drøfte mulige løsninger på problemer, som efterfølgende bliver trukket tilbage, mens andre veje betrædes i stedet, spørger Hans Gammeltoft-Hansen på en høring på Christiansborg om Offentlighedskommissionens betænkning.
Ombudsmandens eget svar er ja. Hans Gammeltoft-Hansen mener nemlig, at ministrene alligevel finder "adfærdsformer", så de opnår den samme udveksling af informationer uden formelt at være underlagt offentlighedsloven.
I stedet efterlyser han "rimelige og kvalificerede samarbejdsformer".
Hvis Folketinget følger flertallet i Offentlighedskommissionen, vil det betyde, at korrespondancen mellem deltagerne i mange af de senere års vigtigste forlig på Christiansborg bliver undtaget for aktindsigt.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned